Destinationen Qeqertarsuaq

Disko/Qeqertarsuaq

Qeqertarsuaq er navnet for øen Disko.

Qaasuitsup Kommunia strækker sig fra lidt nord for polarcirklen i syd op til ca. 81 grader nord.

Det er verdens arealmæssigt største kommune, med en kyststrækning på mere end 1600 km og et areal på over 660.000 km2 - til sammenligning er Frankrigs areal cirka 540.000 kvadratkilometer.

Qaasuitsup Kommunia har cirka 17.700 indbyggere (2010-tal), der bor spredt i byer og bygder i kommunen. Selve øen Disko udgør de 8.500 km2, mens de andre 6.500 km2 består af havområde med de vigtige reje- og fiskebanker. Storbræen (Sermerssuaq) og de mindre bræer udgør ca. 1.500 km2.

En stor del af kommunens areal er dog dækket af indlandsisen.Qaasuitsup Kommunia er ikke kun geografisk meget spredt. Faktisk taler beboerne i de nordligste dele af kommunen en helt anden dialekt af grønlandsk end beboerne i de sydlige byer og bosætninger.

Qeqertarsuaq indbyggertal var i februar 2013 på 847 indbyggere og stigende, hvoraf der bor 34 personer i Kangerluk/Diskofjord, som nu er den eneste beboede bygd på Disko.

Selve byen Qeqertarsuaq/Godhavn ligger på en halvø med en naturhavn. Hovederhvervet er kabber og hellefisk, hvoraf krabbefiskeri er det væsentligste.

Turismen er godt organiseret, men har stadig en minimal betydning for byens økonomi. Byen har et stort supermarked med bageri, postkontor med hæveautomat, el- og auto-servicestationer. Hospitalet er i de senere år blevet udvidet, og den gamle lægebolig (oprindelig hovedsædet for landshøvdingen for Nordgrønland) fungerer nu som museum.

Kirken ('Vorherres blækhus') og skolen ligger midt i byen tæt på Thygesens sø, som desværre i dag er stærkt forurenet.

Arktisk Station ligger i den østlige udkant af Qeqertarsuaq/Godhavn i de fredede arealer med ensvarme (homoterme) kilder, Lagunen og Sorte Sand.

Udover Arktisk Station er der af de tidligere forskningsinstitutioner i byen nu kun Geofysisk Observatorium tilbage, som arbejder med registering af jordmagnetisme og jordskælvsbølger.

Ionosfære stationen er blevet omdannet til et slags vandrerhjem.

Overnatningsmulighederne i byen omfatter udover vandrerhjemmet også Hotel Disko, Fox Hostel, Siorarsuit Hostel, Island Hostel, Napasuunnguit Hostel og en campingplads ved Røde Elv.

Der er planlagt en lufthavn udenfor byen (øst for Røde Elv), men indtil videre er den lille heliport på Sorte Sand, øens eneste landingsplads for helikoptertrafiken.

sikuaput.gl

Qeqertarsuaq

Klima på Disko

Qeqertarsuaq er præget af de store havområder Davis Strædet og Baffin Bugt. Klimaet er derfor arktisk maritimt med relativt store nedbørsmængder og store temperaturvariationer. Besøgende må derfor være forberedte på pludselige og store vejromslag.

Året middeltemperatur er ca. -4°C. I marts 1996 blev der målt temperaturer fra -32.6 til 6.6°C og i juni -2.6 til 14.8°C. Vindretningerne ved Arktisk Station er domineret af orografiske betingelser. Fremherskende vindretning i vinterhalvåret er fra øst, præget af kolde katabatiske faldvinde fra Indlandsisen.

I sommermånederne er vindretningen ofte vestlig og bringer ‘varme' maritime luftmasser ind over området.

Storme i Davis Strædet forårsager tit kraftig dønning på sydkysten af Disko og dermed på stranden neden for Arktisk Station. Foehn situationer er almindelige i området, hvilket medfører vindhastigheder på over 30 m/sek og voldsommer temperaturskift (pludselig temp. stigning på mere end 30°C).

Snescootere må ikke anvendes på havisen ud for Qeqertarsuaq - hundeslæder er velkomne.

Havet dækkes af is i december og den forsvinder igen i maj. I Vestdiskos fjorde er islægningen længere (november til juni). Men der er stor variation fra år til år. I 1997 kunne Porsild sejle til slutningen af januar.

sikuaput.gl

Kommunen

Qaasuitsup Kommunia har cirka 17.700 indbyggere (2010-tal), der bor spredt i byer og bygder i kommunen.Kommunen har otte byer og 31 bygder, mere end halvdelen af det samlede antal bygder i Grønland ligger i nordkommunen.Kommunen strækker sig fra lidt nord for polarcirklen i syd op til ca. 81 grader nord. Det er verdens arealmæssigt største kommune, med en kyststrækning på mere end 1600 km og et areal på over 660.000 km2 - til sammenligning er Frankrigs areal cirka 540.000 kvadratkilometer.En stor del af kommunens areal er dog dækket af indlandsisen.Qaasuitsup Kommunia er ikke kun geografisk meget spredt. Faktisk taler beboerne i de nordligste dele af kommunen en helt anden dialekt af grønlandsk end beboerne i de sydlige byer og bosætninger.

For mere info: http://www.qaasuitsup.gl/da-DK/Om-kommunen/Fakta-om-kommunen

sikuaput.gl

Historie

Ved Qeqertarsuaq er fundet spor af beboelse 5-6000 år tilbage i tiden, idet der er fundet bopladsspor af palæo-eskimoer, der på vandring nordfra har været på stedet.

Senere, omkring år 0, kom Dorsetfolket, og efterlod sig våben og fangstgrej. Men af disse første beboere er der kun ganske få spor.

Man skal op til 16-1700-tallet for at finde virkelige vidnesbyrd om pladsen. I 1600 og 1700-tallet kom de første hvalfangere til Qeqertarsuaq, og fandt en god opankringsplads, som kom til at danne udgangspunkt for den senere koloni.

For mere info: http://www.qeqertarsuaq-museum.gl/historiedk.html

sikuaput.gl

Disko/Qeqertarsuaq

Qeqertarsuaq er navnet for øen Disko.

Qaasuitsup Kommunia strækker sig fra lidt nord for polarcirklen i syd op til ca. 81 grader nord.

Det er verdens arealmæssigt største kommune, med en kyststrækning på mere end 1600 km og et areal på over 660.000 km2 - til sammenligning er Frankrigs areal cirka 540.000 kvadratkilometer.

Qaasuitsup Kommunia har cirka 17.700 indbyggere (2010-tal), der bor spredt i byer og bygder i kommunen. Selve øen Disko udgør de 8.500 km2, mens de andre 6.500 km2 består af havområde med de vigtige reje- og fiskebanker. Storbræen (Sermerssuaq) og de mindre bræer udgør ca. 1.500 km2.

En stor del af kommunens areal er dog dækket af indlandsisen.Qaasuitsup Kommunia er ikke kun geografisk meget spredt. Faktisk taler beboerne i de nordligste dele af kommunen en helt anden dialekt af grønlandsk end beboerne i de sydlige byer og bosætninger.

Qeqertarsuaq indbyggertal var i februar 2013 på 847 indbyggere og stigende, hvoraf der bor 34 personer i Kangerluk/Diskofjord, som nu er den eneste beboede bygd på Disko.

Selve byen Qeqertarsuaq/Godhavn ligger på en halvø med en naturhavn. Hovederhvervet er kabber og hellefisk, hvoraf krabbefiskeri er det væsentligste.

Kirken ('Vorherres blækhus') og skolen ligger midt i byen tæt på Thygesens sø, som desværre i dag er stærkt forurenet.

Arktisk Station ligger i den østlige udkant af Qeqertarsuaq/Godhavn i de fredede arealer med ensvarme (homoterme) kilder, Lagunen og Sorte Sand.

Udover Arktisk Station er der af de tidligere forskningsinstitutioner i byen nu kun Geofysisk Observatorium tilbage, som arbejder med registering af jordmagnetisme og jordskælvsbølger.

Ionosfære stationen er blevet omdannet til et slags vandrerhjem.

Overnatningsmulighederne i byen omfatter udover vandrerhjemmet også Hotel Disko, Fox Hostel, Siorarsuit Hostel, Island Hostel, Napasuunnguit Hostel og en campingplads ved Røde Elv.

Der er planlagt en lufthavn udenfor byen (øst for Røde Elv), men indtil videre er den lille heliport på Sorte Sand, øens eneste landingsplads for helikoptertrafiken.

sikuaput.gl

sikuaput.gl

Qeqertarsuaq

Klima på Disko

Qeqertarsuaq er præget af de store havområder Davis Strædet og Baffin Bugt. Klimaet er derfor arktisk maritimt med relativt store nedbørsmængder og store temperaturvariationer. Besøgende må derfor være forberedte på pludselige og store vejromslag.

I sommermånederne er vindretningen ofte vestlig og bringer ‘varme' maritime luftmasser ind over området.

Snescootere må ikke anvendes på havisen ud for Qeqertarsuaq - hundeslæder er velkomne.

Havet dækkes af is i december og den forsvinder igen i maj. I Vestdiskos fjorde er islægningen længere (november til juni). Men der er stor variation fra år til år. I 1997 kunne Porsild sejle til slutningen af januar.

​

Kommunen

For mere info: http://www.qaasuitsup.gl/da-DK/Om-kommunen/Fakta-om-kommunen

sikuaput.gl

Historie

Ved Qeqertarsuaq er fundet spor af beboelse 5-6000 år tilbage i tiden, idet der er fundet bopladsspor af palæo-eskimoer, der på vandring nordfra har været på stedet.

Senere, omkring år 0, kom Dorsetfolket, og efterlod sig våben og fangstgrej. Men af disse første beboere er der kun ganske få spor.

Man skal op til 16-1700-tallet for at finde virkelige vidnesbyrd om pladsen. I 1600 og 1700-tallet kom de første hvalfangere til Qeqertarsuaq, og fandt en god opankringsplads, som kom til at danne udgangspunkt for den senere koloni.

For mere info: http://www.qeqertarsuaq-museum.gl/historiedk.html

sikuaput.gl